Hvor meget magt har smartphones fået i samfundet? Hvordan påvirker sociale medier individet? Og hvordan ville et liv uden en smartphone se ud i det senmoderne samfund. Alle disse spørgsmål ønskede jeg at besvare, og således startede dette eksperiment. Mit navn er Zeno, og jeg har levet et år uden en smartphone. Hvilke udfordringer mødte jeg? Og har dette år ændret, hvem jeg er som person?
I sommeren 2022 gennemgik jeg en personlig udvikling, der bla. omhandlede at leve uden en smartphone. Det hele begyndte med en fantastisk bog af Niels Overgaard: “Det hele handler ikke om dig.” Bogen omhandler en filosofisk retning kaldet ‘Stoicisme’, og hvordan man kan anvende denne ældgamle filosofi i nutiden. En af stoicismens teorier, omhandler at frigøre sig, fra sin følelsesmæssige afhængighed af materielle ting, som fik mig til at reflektere over min egen følelsesmæssige afhængighed af min smartphone.
Jeg har altid været ‘afhængig’ af min smartphone, afhængig af dens utrolige egenskaber til at gøre min hverdag nemmere, men også dens egenskaber til at stjæle min opmærksomhed. Jeg havde aldrig prøvet at leve uden min smartphone, medmindre den var gået død for strøm, som var yderst angstprovokerende for mig. Som en 21-årig mand, er jeg vokset op med den teknologiske udvikling, som har medført at sociale medier og smartphones er meget centralt i min generation. Jeg vidste ikke, hvordan mit liv ville se ud uden en smartphone.
Filmen: “The Social Dilemma”(2022) af Jeff Orlowski i på netflix, havde også en stor indflydelse på mit syn af internettet- og sociale mediers påvirkning. Dokumentaren handler, kort fortalt, om hvordan sociale medier fremmedgør individet fra virkeligheden, hvordan sociale medier blev skabt uden nogle etiske retningslinjer, og hvordan sociale medier behandler forbrugerne som produkter. Alt dette skræmte mig, og fik mig til at tvivle på store firmaers hensigter, som støttede idéen om at leve uden en smartphone yderligere.
Jeg synes altid at man skal være skeptisk omkring store firmaers hensigter. Men normalt vil de store firmaer kun det bedste for deres kunder, siden det er dem, der bringer profit. Men her er problemet ved sociale medier; forbrugeren er ikke kunden, men produktet til annoncøren, og det er hér firmaets hensigt kan blive farligt. Selvfølgelig vil man ikke miste sine produkter, men de behøver ikke samme vilkår som kunden. En sammenligning kunne være kødproduktion: forbrugerne er dyrene og annoncørerne er supermarkederne. Hvem har de bedste vilkår?
Disse inspirationskilder fik mig til at træffe en beslutning. Efter at have reflekteret over min egen afhængighed af min smartphone og dens påvirkning, var det tid til at lægge min Iphone i skuffen og sige farvel til sociale medier. Men selvom jeg ikke ville bruge en smartphone, havde jeg stadig brug for en mobiltelefon af logiske og sikkerhedsmæssige grunde. Så jeg købte en Nokia, ja en Nokia, faktisk en Nokia 225 i pink. Og således begyndte mit år uden en smartphone, og alle de udfordringer jeg ville møde undervejs.
Smartphonen er nøglen til samfundets privilegier, og derfor skulle jeg erstatte den nøgle, så jeg stadig kunne deltage i samfundet. Således mødte jeg min første udfordring, allerede i processen med at skifte telefon; sikkerhedssystemet MIT-ID. For folk med en smartphone er det blot en app, hvor man swiper for at bekræfte sin identitet. Men for dem uden, er det en del mere besværligt. Jeg skulle bestille en ‘kodeviser’, som blev sendt med posten, hvor jeg midlertidigt ikke kunne få adgang til hverken min bank, mobilabonnement eller nogle andre hjemmesider, som krævede at jeg skulle bekræfte min identitet.
Men det var ikke kun MIT-ID som gjorde det svært at leve uden en smartphone. Apps som “MobilePay” krævede nu bankoverførsler med kontonummer og registreringsnummer, og uden “Rejseplanen” og “Google Maps" blev transport til en huske-og gætteleg. Jeg følte mig pludselig blottet og sårbar. Jeg havde altid brugt min telefon som et ‘safespot’, hvor jeg kunne flygte hen hvis det hele brændte på. Jeg havde aldrig rejst uden en GPS, eller spurgt folk om hjælp til offentlig transport, men pludselig var jeg nødt til det, og det var ekstremt grænseoverskridende.
I en af de første uger uden min smartphone, skulle jeg til privat læge i Hillerød. Jeg havde absolut ingen ide om hvordan jeg kom til Hillerød, uden “Google Maps”. Så min løsning var at downloade ruten som pdf, og printe Google Maps’ vejledning ud, og tage den med i bilen. En yderst besværlig og vanskelig løsning, må jeg indrømme, men jeg så ingen andre alternativer.
De ovennævnte kan man kalde de ‘ydre’ og praktiske udfordringer jeg mødte, men dér hvor jeg oplevede mest udfordring og forandring, var i det indre, i min selv- og virkelighedsopfattelse. For den del, der påvirkede mig mest dette år, var uden tvivl den sociale. For selvom smartphones er nøglen til samfundets privilegier, er det også nøglen til kulturens kommunikation, og det var mere udfordrende at erstatte og håndtere.
Jeg har altid været en rimelig social fyr, vil jeg mene. Jeg var ikke ham, der kunne snakke med alle, men heller ikke ham, der sad alene og ikke sagde noget. Jeg var ham, som nogle kunne snakke med, og andre ikke kunne. Men efter jeg stoppede med min smartphone, mistede jeg en del sociale relationer.
Min generation bruger ikke rigtig længere traditionelle sms'er og telefonopkald, medmindre det er for at kontakte deres bedsteforældre, fordi beskeder på sociale medier er blevet den nye form for sms. Men siden jeg ikke brugte sociale medier, holdt folk op med at kontakte mig. Selvom jeg stadig kunne sende sms'er og modtage opkald, var det bare for besværligt og forvirrende for folk.
Siden jeg ikke brugte sociale medier, gjorde det mig også fremmedgjort i forhold til min egen generation. Jeg var ikke orienteret i ‘memes’, ‘celebrity-drama’ eller ‘TikTok-trends’, og dermed kunne jeg ikke relatere til det. Derfor blev jeg langsomt irrelevant for samtalen, og blev ikke længere inviteret med til fester eller andre arrangementer, fordi invitationerne foregik gennem sociale medier.
Jeg mistede kontakten til de relationer, som jeg ikke så fysisk, siden kontakten kun skete gennem sociale medier. Så jeg følte mig alene, ensom og udelukket. Det var hårdt, især efter jeg opdagede, at det var en konsekvens af mit eget valg. Nu ser jeg, på det sociale aspekt af mit liv, med helt nye øjne. Jeg værdsætter det enormt, og er dybt taknemmelig for de mennesker jeg har i mit liv, en erkendelse som jeg ikke kunne have fået, uden mit år uden en smartphone.
Med det sagt var der også mange andre positive aspekter til mit år uden smartphone. Eksempelvis; at have en gammel Nokia-telefon er en samtale magnet. Det var ikke usædvanligt for folk at komme hen til mig, joke eller spørge ind til den, og det ville ofte starte en samtale eller debat om emnet. Derudover har jeg lært at nyde nuet, for uden den konstante opmærksomheds stimulation, har jeg været tvunget til at være alene med mine tanker, og dermed ser jeg nu verden med en helt ny beundring. Når man tager ud af sin 'comfort zone', så udvider den sig. Og dermed har jeg udviklet mig. Min comfort-zone er større nu, og jeg føler mig mere tryg i mig selv og mine omgivelser.
At stoppe med sociale medier har også gjort mig mere selvsikker. Når jeg tænker tilbage på dengang jeg brugte sociale medier, husker jeg kun negative og misundelige følelser. Jeg følte alting var en konkurrence, hvor jeg lå på sidstepladsen. Jeg har indset, at søgen efter anerkendelse på sociale medier er skadelig og vil aldrig blive tilfredsstillet. I stedet søgte jeg anerkendelse i mine studier, i mit forhold, i min familie og vigtigst af alt; i mig selv.
Jeg har haft tid til at reflektere og tænke over, hvem jeg er, hvad jeg tror på, og hvordan jeg ser verden. Og jeg er overbevist om, at mit fravær fra smartphones og sociale medier har hjulpet mig med at finde svar, jeg ikke kunne finde før.
Samfundet og teknologien går hånd i hånd, og i den hånd ligger en smartphone.
Ifølge ‘Danmarks Statistik’ har 96% af familierne i Danmark en smartphone, og 85% af danskere bruger sociale medier. Men hvorfor er det et problem? Det er det sådan set heller ikke for dem med smartphones, men for de få procent uden smartphones, er hverdagen meget mere besværlig. Samfundet ‘straffer’ ubevidst dem der ikke bruger smartphones. Smartphones er blevet til en kulturel betingelse; smartphones er ikke længere et personligt valg, men en forudsætning for det samfund og den kultur vi lever i.
Det samme gør sig gældende for sociale medier og deres påvirkning. Jeg tvivler på, at det er chokerende nyheder, at sociale medier kan påvirke det mentale helbred. En undersøgelse af “Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd” viser: “at sociale medier både kan føre til en større følelse af tilknytning til en vennegruppe, men også øge oplevelsen af stress og bidrage til en negativ selvopfattelse”. Undersøgelsen stemmer overens med min egen oplevelse og erfaring som nævnt tidligere.
Det skal dog ikke ignoreres at smartphones gør hverdagen meget nemmere. Smartphonen er et fantastisk device, der forbinder mennesker, hjælper dem der har svært ved normale opgaver, og generelt øger menneskets produktion. Hele mit år uden smartphone følte jeg, at jeg levede under en sten. Jeg var ikke opdateret på nyheder i verden, og jeg følte mig udelukket fra dét fællesskab, som er bygget omkring internettet, hvor mennesker fra alle lande kan forene sig.
Refleksion og perspektiv
Mit år uden en smartphone har været udfordrende og hårdt. Det er først efter at det er slut, at jeg kan reflektere over alt det positive, det bragte mig. Med det mener jeg, at det er en fremadskuende proces, det er ikke nemt, og der er ting man må ofre. Men med det sagt, er jeg utrolig glad for at jeg gjorde det. Jeg har udviklet mig som voksen, mand og person.
Smartphones og sociale medier er fantastiske redskaber til at forene mennesker, men det har taget overhånd. Man skal ikke glemme, hvad en smartphone essentielt er; et stykke elektronik. Den har taget magt over folks følelser og opmærksomhed. Smartphonen skal være et redskab til gøre dit liv nemmere, men det betyder ikke, at der ikke er et liv uden.
Jeg synes det er ærgerligt, at jeg ser alle mine unge medmennesker kigge ned i skærmen hvert eneste sekund de ikke er stimuleret. I 2019 undersøgte RUC-studerende, Jonas Frandsen, hvordan smartphones påvirker sociale situationer. Hans undersøgelser viste, at gennemsnitlig bliver en smartphone set på 13,8 gange under et café besøg. Smartphonen er en modsætning til sig selv; Den hjælper folk med at socialisere, men er også en distraktion fra sociale begivenheder.
Jeg mener, at det er sundt at kede sig, at det er sundt at være helt alene i sit hoved. Men det virker til at folk er blevet bange for denne følelse, bange for den stilhed og ro, og bange for at være alene i sig selv. Som stoikeren “Seneca” skriver i sin bog "Om livets korthed”: “Ingen kan få livet til at gå hurtigt nok, man plager sig med at længes efter det der skal komme, og kede sig over det der er.” Du har kun en begrænset tid på denne jord, så hvor meget af den tid vil du bruge bag en skærm?
Mens jeg skriver dette, har jeg fået en smartphone. Vil jeg nogensinde leve uden smartphone igen? Måske, men nok ikke. Det var en lærerig udfordring, men jeg må indrømme, at livet med en smartphone er nemmere for det samfund vi lever i. Hvad der tog mig 5-10 minutter uden en smartphone, tager mig nu 20 sekunder. Men jeg vil mene, at min relation til smartphonen er anderledes nu. Jeg føler mig ikke længere afhængig af den, men værdsætter dens egenskaber som et elektronisk værktøj, og jeg ved, at jeg ikke længere har behov for den.
Hvad kan jeg konkludere, efter et år uden smartphone? Smartphones er en genial opfindelse, med rigtig mange positive aspekter. Men, den har taget overhånd i samfundet. Vi er blevet fremmedgjort, socialt og psykologisk, for hvordan smartphones påvirker individet og samfundet.
Jeg har lært meget om mig selv gennem denne rejse, og derfor valgte jeg at dele denne historie, da det måske kunne inspirere andre til at reflektere over deres egen relation til smartphones. Det bliver ikke nemt, tværtimod, men jeg tror det er meningen for at kunne udvikle sig.
Jeg siger ikke, at man behøver at tage et helt år uden en smartphone. Men tænk over, om du er afhængig af din smartphone? Hvis du tvivler, så har jeg en udfordring til dig; se om du kan overleve en weekend, eller måske en hel uge, uden din smartphone. Det værste der kan ske, er at du føler du har spildt din tid. Men det bedste der kan ske, er at du måske lærer noget om dig selv og hvordan din smartphone påvirker dig.
- 08-07-2023
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes